Vi har etableret støtteforeningen fordi der er et stort behov for yderligere hospicepladser i Nordsjælland, meget gerne i området omkring Sjælsø. Vi vil arbejde aktivt for, at beslutningstagerne bliver opmærksomme på manglen på pladser og på mulighederne for at arbejde med konkrete forslag til beliggenhed
Det er vigtigt for støtteforeningen, at du bliver medlem. Jo flere medlemmer vi er, jo større styrke kan vi tale med. Men du får også mulighed for indflydelse, for vi er interesserede i alle gode forslag til, hvordan vi kan få åbnet et hospice området omkring Sjælsø. Du får mulighed for at deltage i vores arrangementer. Og vi har brug for aktive i arbejdsgrupper og frivillige til at give en hjælpende hånd ved gennemførelsen af arrangementerne. Frem for alt vil du opleve glæden ved at være med til at skubbe en udvikling i gang som kommer til gavn for mange.
Vi vil være meget glade for frivillige til at give en hjælpende hånd ved gennemførelsen af støtteforeningens arrangementer. Og når hospice åbner, vil der være brug for frivillige i forbindelse med arbejdet med patienterne på hospice. Du kan melde dig som frivillig ved at sende en mail til stoetteforeningen@hospicesjaelsoe.dk