En patient som beder om aktiv dødshjælp er blevet svigtet et eller andet sted.” Så stærkt udtrykte ”hospicefilosofiens” grundlægger, lægen Cicely Saunders det engang. På et hospice er den grundlæggende idé, at man ikke opgiver patienten, fordi man må give op over for sygdommen.

Der gøres meget på sygehusene inden for omsorg og pleje, men målet er grundlæggende at helbrede. De givne normeringer og omkostninger rejser krav om kort indlæggelsestid og teknologisk effektivitet, og det skaber et klima præget af undersøgelser og behandling. Lidt firkantet kan man sige, at med et behandlingsmæssigt sigte bliver sygdommen interes¬sant, med et omsorgssigte bliver patienten mere interes¬sant end sygdommen.

Jeg tror derfor, at det er så vig¬tigt, at vi har hospicer. Her er man eksperter i lindrende behandling. Det er et vigtigt budskab om, at vi kan behandle vore medmennesker meningsfuldt, også når vi møder den meningsløse lidelse. Jeg er 76 år og pensioneret overlæge. Jeg har både som læge og pårørende set, hvor umådelig stor gavn lindrende behandling kan gøre og, hvor meningsfuldt arbejdet opleves både for de ansatte og de pårørende, som kommer i kontakt med hospicet. En anden af Cicely Saunders formuleringer lyder: ”Du betyder noget indtil det sidste øjeblik af dit liv, og vi vil hjælpe dig så godt, vi kan, ikke blot med at dø i fred, men også med at leve, indtil du dør”.